Sommerferie i Thailand pt. 1

Blog begyndt d. 6. juli kl. 23:30 ombord på færge til Koh Tao fra Surat Trani.

Af: Christian Ljungbeck

Afrejse fra Danmark

Onsdag d. 2. juli skulle være dagen for min afrejse mod nye spændende eventyr gennem mit udvekslingsophold i Sydney. Først skulle jeg dog rejse rundt i 11 dage i Thailand fra d. 3. til d. 14. juli.  Jeg havde for nogle måneder siden snakket med Marina Pandolfi fra Argentina, som jeg havde lært at kende fra gennem udveksling i Austin, Texas i efteråret 2012, og hun nævnte, at hun selv sammen med sin søster, Ceci, og søsterens veninde, Sole, havde planlagt en rejse gennem Thailand fra omkring slutningen af juli indtil omkring midten af juli. Jeg havde godt mødt Ceci og Sole i New York over nytåret 2012/2013, hvor vi havde haft det super sjovt og festet sammen. Efter lidt snak frem og tilbage endte det med, at jeg bookede flybillet, så jeg kunne møde dem i Sydthailand, nærmere bestemt Phuket, efter de havde afsluttet deres tur til Nordthailand.

Dagen for min afrejse kom endelig. Min flyplan var følgende: Afrejse fra CPH kl. 16 mod Doha i Qatar. Her ventede små 10 timers layover, hvorefter jeg havde fly til Bangkok for derefter at tage det sidste fly mod Phuket.

Min far havde taget en hjemme-arbejds-dag, så han kunne køre med ud i lufthavnen med min mor, Misty og jeg. Vi ankom til CPH kl. 14:30 og gik derefter til check-in skranken.

Her fik jeg allerede, at vide, at det var lige før, jeg ikke kunne komme med på flyet, da de lukkede for bagage kort efter. I samme øjeblik kom en medarbejder fra Qatar, Jonas, over og spurgte, om jeg var Christian Ljungbeck. Han forklarede, at flyet var overbooket og nogle personer måtte stå over og vente på en senere afgang. Han spurgte mig derfor, om jeg ville have noget i mod at stå over, såfremt det blev nødvendigt. Til gengæld ville de kunne flyve mig til Qatar senere samme aften, så jeg stadig kunne nå mit oprindelige fly til Bangkok næste morgen. Som kompensation for dette, ville jeg modtage 300 euro og komme i business lounge i CPH indtil afgang. Jeg sagde okay, men de ville først tage stilling til det ved gaten. Ved gaten viste det sig så, at flyet var overbooket med en person, og jeg ville meget gerne sidde over og have det mere komfortabelt i CPH end at have et så langt layover i Qatar. Der var også en anden ung pige, som ville sidde over, og da de kun skulle bruge en, valgte de den af os, som havde checket ind først, som var mig. Efter en masse omdirigering af min indcheckede bagage fik jeg min nye flyplan: Afrejse fra CPH til Berlin kl. 19:40, Berlin til Doha med ankomst kl. 5, hvorefter jeg kunne nå det oprindelige fly fra Doha kl. 8 mod Bangkok. Derudover modtog jeg 300 euro overført på min konto, og jeg fik adgang til business lounge, hvor jeg sad i nogle timer og arbejdede og spiste mad. Jonas spurgte yderligere, om jeg havde nogle sædepræferencer, hvorefter jeg svarede ved vindue eller ud mod midtergangen med ekstra benplads. Jeg gjorde dog klart at en opgradering til business ville være at foretrække (hvis man ikke sørger, får man det heller ikke). Det var dog ikke op til ham, men han skulle se, hvad han kunne gøre. Desværre endte det ikke med nogen opgradering fra CPH mod Berlin, og ved ankomst i Berlin forsøgte jeg endnu en gang at blive opgraderet, men flyet var ikke særlig fuld og det lignede ikke, at der var nogen der fløj business class, så det lykkedes heller ikke her desværre. Ellers forløb min rejse udmærket, dog uden så meget søvn, og i Bangkok var jeg da også glad for, at flyet til Phuket kun tog 5 kvarter, og at jeg ikke skulle hele vejen til Sydney direkte.

Ankomst til Phuket

Jeg ankommer til Phuket kl. 23:30 d. 3. juli. Jeg har af Marina fået at vide, at jeg bør vælge en shared bus til hotellet. Jeg bliver i lufthavnen mødt af et hav af taxa og transport salgsfolk, men jeg finder vej til min shared bus. Jeg har adressen på hotellet og har printet et kort fra lufthavnen til hotellet, og der er 10 km, som vil tage ca. 15 min at køre. Efter vi har kørt i hvad der føles som 30 min kigger jeg på kortet og opdager at jeg er kommet til at vælge ’Phuket international Hospital’ som ’rejse fra’ i stedet for ’Phuket international Airport’. Jeg aner ikke, hvor stor Phuket er, eller om jeg nu er på rette vej, men chaufføren siger, han ved hvor det er på trods af, han kigger mange gange på kortet og adressen. Langt om længe ankommer jeg ca. kl. 1, hvor de tre piger fra Argentina venter på mig på hotelværelset. Der er gensynsglæde, og vi går i seng kort efter, da pigerne allerede har booket transport videre til Phi Phi morgenen efter, eftersom de ikke finder Phuket særlig interessant.

 

Phi Phi

Vi spiser en meget trist morgenmad på hotellet bestående af ja, ristet brød og en meget syntetisk og kraftig rød marmelade-gele. Men okay, efter kun små 7 timers søvn, så er det vel fint. Vi bliver hentet på hotellet og bragt til en lille havn 45 minutter derfra. Vi ankommer ca. 5 kvarter før færgens afgang kl. 11:30. Solen bager, og det er vel omkring 30 grader. Der er ikke meget at lave, og pigerne ligger på jorden og hviler sig, så jeg prøver samtlige af de små lokale madsteder, som ligger på havnen. Det er uhyre billigt sammenlignet med danske standarder, så der er ingen grund til ikke at prøve dem alle sammen. Jeg må supplere min morgenmad, så jeg bestiller en pandekage med skinke og ost (og ja, det var sådan cirka det mest sunde de tilbød), hvorefter den lille thaipige i butikken går i gang. Det ser nu okay ud, men meget primitivt, hvilket også blev bekræftet, da hun blot brugte sine hænder og fingre til at lægge skinke og ost på pandekagen, og derefter tage i mod pengene. Det er vel Thailand, tænker jeg, og spiser den. Da klokken senere nærmer sig 11:30, begynder de at kalde de forskellige grupper op, så de kan gå ombord på båden. Da 75% af folk er ombord, er der ikke flere pladser og de siger, at der kommer en anden båd kl. 13:30. Jeg tror, de benytter samme taktik med overbooking som flyselskaberne. Endnu en gang kommer jeg ikke med den planlagte og bestilte transport, men denne gang er der ingen kompensation, som med Qatar Airways i CPH lufthavn. Vi må vente yderligere 2 timer, hvilket giver mig rig mulighed for at prøve de små madsteder endnu en gang.

Langt om længe bliver klokken 13:30, og det mest spændende af min første halve dag i Thailand er min blendede frugt juice. Vi kommer om bord på båden og starter den 2 timers sejltur til Phi Phi. Vi sætter os inden for, hvor der i forvejen er meget varmt, og den kraftige byge kort efter gør det kun helt fugtigt og klamt om bord på færgen. Der må være næsten 30 grader, og folk sveder og sover. Jeg må på et tidspunkt gå ud på dækket og få noget frisk luft. Jeg bliver herude, da vi nærmer os Phi Phi, og jeg tager mobilen frem, da det ligner et lille paradis ude i horisonten. Vi kommer tættere og vandet er helt klart og lyseblåt, himlen er skyfri, og solen skinner. Vi sejler ind i en mindre bugt på øen, og vi er nu omgivet af flotte klipper, hvorpå der gror træer, mens vi kan se stranden og en masse palmer og flot natur bag stranden. Det ser virkelig flot ud, og jeg glæder mig til at komme i vandet og nyde nogle afslappende dage uden nogen forpligtelser eller deadlines.

Vi bliver mødt af et hav af lokale mennesker ved havnen, som tilbyder os alt fra taxa, bagagetransport, hoteller og fester. Vi går forbi og finder efter en halv times tid frem til et hotel, som kan tilbyde et 4-personers værelse (træhus på bjergskråning) til en pris på 400 bath pr. person (ca. 68 dkk). Receptionisten må være en af de bedste sælgere i Thailand eftersom han efter 3 minutter stadig formår at fremhæve endnu flere fordele ved hotellet og vores værelse. Dette inkluderer blandt andet et håndklæde, airconditioning, sikkerhedsboks, wifi, koldt OG varmt vand, en pool, late check-in samt 4 flasker ’purified drinking water’ pr. dag. Det er lige før vi afbrød ham efter kun de 2 første, da dette allerede havde taget lang tid at informere os om.

Vi kommer op på værelset og skifter til badetøj. Mens jeg er på toilettet, hører jeg skrig fra de tre piger inde fra værelset. Det viser sig, at et lille firben har fundet vej ind på vores værelse. Da ingen af os er hurtige nok til at kunne fange firbenet (læs: tør fange firbenet) lader vi det lille væsen overnatte ’free of charge’ på vores regning. Det viser sig heldigvis, at firbenet holder sig for sig selv om natten, men giver lyd fra sig i form af nogle kraftige skrig, som får mig til at vågne med et sæt flere gange om natten. Om aftenen d. 4. tager vi en tur på stranden og ser hvad Phi Phi kan tilbyde af fest og sjov. Der en masse unge mennesker, og de lokale barer tilbyder fest og musik på stranden samt ild-shows og forskellige aktiviteter i form af brændende sjippetove og ringe m.m.

 

Maya Beach

D. 5. juli hygger vi på stranden fra morgenstunden indtil vores halvdag-tur begynder kl. 13:30. Vi har booket en ’Maya Beach’-tur, som inkluderer forskellige aktiviteter og udflugter i løbet af eftermiddagen.

Vi starter med at sejle til en lille bugt omringet af klipper, hvor vi kan prøve cliff jumping i højder fra 8-18 meter. Om bord på båden er 15 gæster, vores guide, Coco, kaptajnen samt en lille tyk dreng på ca. 10 år. Båden stopper, og Coco tager en redningsvest frem, og da en af pigerne kigger spørgende på ham forklarer han: ”Oh, the kid wants to jump, but he cannot swim – it’s gonna be awesome”. Folk griner, men jeg tror nu det var sandt nok. Vi får udleveret nogle specielle plasticsko og hopper eller i vandet for at krave op ad klippevæggen og op til udspringsstederne. Efter en kort instruktion af, hvordan man bør springe, sætter folk i gang. 8 meter, det er ski langt, og det ser også sådan ud, når man står og kigger ned på vandet. Men Coco tæller til 3, og så er det ellers bare at tage et ’leap of faith’ og håbe på, jeg kan styre balancen, inden jeg rammer vandet. Det lykkes – succes! Og en fed oplevelse. Det skal prøves igen. Mit tredje spring bliver fra 10 meter, og alt er helt super.

Efter cliff jumping sejler vi et par minutter til en lille strand, man kun kan komme til med båd – monkey beach. Her lever aberne på deres egen strand med en masse træer og små huler i klippevæggene. De ser ud til at have det helt fint med, at der kommer så mange turister og tager billeder af dem. Lige indtil en af aberne, efter vi har været der i 30 minutter, begynder at gå ud i vandet mod vores båd og kravler op af bådens forende. En anden abe slutter sig til, og pludselig er der 2 aber på båden, mens en tredje ser ud til at være klar til at springe fra et træ lidt væk fra båden. De to aber begynder stille at kravle fremad, og alle personerne, som stadig sider i båden er godt skræmte og har hurtigt fået flyttet sig ned bagerst i båden. Kaptajnen kommer til undsætning ved at springe fremad og prøve at skræmme aberne, men de går til modangreb, og selv kaptajnen bliver overrasket og springer 3 meter bagud og falder over en af bænkene på båden. Aberne må have vidst, der var mad ombord på båden, for de gik meget målrettet efter hvide plastikposer. Den første de får fat i var heldigvis kun med lidt skrald i, og kaptajnen skynder sig frem og hiver de to andre poser med vores frokost i sikkerhed. Men aberne giver ikke op, og de nærmer sig igen. Kaptajnen beslutter sig at slå en handel af med aberne. Han åbne den ene pose og kaster en burger til den ene abe og giver derefter tegn til, at de skal smutte. Aben som greb burgeren åbner den lynhurtigt og spiser den endnu hurtigere. Kaptajnen lykkes herefter at skræmme aberne væk ved at storme fremad med nogle kraftige armbevægelser og høje lyde.

Fem minutter senere og en burger mindre er vi på vej til et område med masser af fisk hvor vi kan snorkle i et område med en dybde på ca. 5 meter. Derefter går turen til ’The Beach’, hvor filmen ’The Beach’ med Leonardo Dicaprio er filmet. Hele øen ligner noget fra en film i sig selv. Omringet af klipper på den ene halvdel med et tropisk palmeområde og små hytter i midten går man i gennem et lille paradis for derefter at komme ud på selve stranden. Det er noget af en lækker strand! Fuldstændig blåt og klart vand og en kridhvid strand med flotte klipper samt palmer og grønt rundt om. Vi bader en halv times tid og drager derefter tilbage til hotellet, hvor vi alle tager et bad og gør klar til middag efterfulgt af fodbold VM Argentina-Belgium, som vi ser på en lokal bar på storskærm. Derefter står den på fest på Phi Phi strand med en masse ’buckets’ og sjov med ild endnu en gang.